Så oprandt dagen hvor vi holdt stor fest og mit Canadian Dark Ale bryg skulle være klar og serveres.
Jeg havde fyldt et par patentflasker i fald folk skulle gå hen og tømme tønden. Tønden blev transporteret til destinationen og jeg fik præsenteret øllet for vore gæster. Der var forholdsvis moderat efterspørgsel, måske grundet de mange kolde Tuborg Classic der også var til rådighed. Men der blev da smagt godt på sagerne. Nogle mente at maltsmagen var for kraftig, andre havde succes med half’n'half med Classic’en men mange syntes den var god. Jeg syntes den havde fået en temmelig kraftig maltsmag og derfor ikke egnede sig som helaftens-nydeøl. Men en helt anden oplevelse end ved første bryg!!!
Nu er den kommet retur i køleskabet. Jeg har fået fyldt endnu et par patentflasker og afventer tøndens skæbne. Får den lov at blive stående i køleskabet med sine få liter der snart er så gærfyldte at de er udrikkelige eller bliver den simpelthen tømt med tak for denne gang – og hvilken gang.
Nu må en ny anledning melde sig så tønden kan komme i gang igen. Måske øllet skal have sit eget navn. Vi blev til festen enige om at der her var tale om ikke mindre end Danmarks første Nano-bryggeri. Navnet skal der lige tygges på. Der må følge etiketter mm i kølvandet på et navn, så vi får se!!
Nå ja, en klog kollega sagde at øls massefylde er mindre jo mere alkohol det indeholder. Derfor vin-o-meteret flød mere i den almindelige pilsner i forhold til hjemmebrygget!!! Men det virkede altså stadig ikke efter hensigten! Jeg tror dette bryg havde en alkoholprocent omkring 6-7…
